Find den bedste campingplads for børnefamilien

Der kan være mange meninger om, hvilke campingpladser, der er de bedste. Som med så meget andet i livet har det nok i høj grad noget at gøre med øjet der ser. For hver person har jo hvert sit behov.

Nogle vil mene, at de bedste campingpladser er dem, der ligger tæt på aktiviteter – for eksempel en storby eller en forlystelsespark. Mens andre vil mene, at den bedste campingplads er helt simpel og ligger langt ude i den idylliske natur.

For en børnefamilie er der også en række praktisk ting at have for øje, når man skal udvælge den perekte campingplads til ferien.

Hvis du er det sted i livet, der hedder villa, volve og vovhund og et par børn derudover, så er det nogle særlige ting, der har værdi for jer, når I skal finde ud af hvor I vil på ferie.

I år er der sikkert mange, der kaster sig ud i campinglivet. Måske endda for første gang.

Så er du far eller mor, og skal dig og din familie ud og campere ud år? Og er det måske endda en af jeres første oplevelser på camping som børnefamilie? 

Så giver vi jer her nogle gode råd til, hvad der skal være på en campingplads, for at den kan score point hos en børnefamilie.

Her får du et par bud på, havd I kan kigge efter:

Gode toiletforhold

Toiletforhold er alfa og omega, når I har børn – især hvis de er så små, at de skal skiftes. Kig efter, om der er gode badeværelser til rådighed på campingpladsen – allerhelst familierum, hvor der også er badekar og måske endda et børnetoilet til rådighed for de mindste.

Legeplads

En god legeplads på campingpladsen er guld værd for børnene. Det er både et oplagt mødested, hvis de trænger til at lege lidt med nogle andre jævnaldrende, og så er det et perfekt sted at få brændt lidt krudt af og få bevæget kroppen.

Strand i nærheden

Er der også en strand i nærheden, er det helt perfekt. Udover at have de samme fordele som en legeplads, så har stranden den meget vigtigt bonus, at det også er fedt for de voksne at opholde sig og lege der. Win-win.

Ro i aftentimerne 

Sørg for, at der ikke er store koncerter og disko-dasko om aftenen på jeres campingplads – eller i hvert fald ikke lige i nærheden af jeres plads. Det er et rigtigt dårligt mix, når man har børn, der skal tidligt i seng.